Beskrivelse
Opal akrylplade XT 3 mm – LT 25% er en opalhvid akrylplade hvor lyset kan trænge igennem pladen. Det gør akrylpladen meget velegnet som lysplade, til belysning samt til skilte.
Opale Akrylplader får altid defineret deres lystransmission (LT) på en 3 mm tyk plade. Og så ved man godt, at hvis pladen bliver tyndere, så stiger lystransmissionen. Og hvis pladen bliver tykkere, så falder lystransmissionen fordi lyset skal penetrere mere farvepigment.
Nominel Lystransmission = målt på en 3mm tyk plade
Effektiv lystransmission = denne plades lystransmission
PMMA XT
Opal akrylplade XT er en akrylplade der er produceret af Polymethylmetaacrylat, som vi i daglig tale bare kalder for PMMA XT eller Akryl.
XT angiver, at denne akrylplade er en ekstruderet akrylplade. Ekstrudering er en simpel produktionsmetode, som er billigere end andre produktionsmetoder, som når man eksempelvis støber akryl. Ud over at pladen er billigere at producere, så holder ekstruderet akryl også bedre tykkelsestolerancer, end støbt akryl.
Vejrbestandig
Opal akrylplade XT er en meget vejrbestandig akrylplade, som er velegnet til udendørs brug, såvel som indendørs brug. Opal akryl XT er UV-stabilt, og gulner ikke i sollys.
Brandklasse
Alle akrylplader er brandbare – ligesom træ. Ekstruderet akryl opnår resultatet “E”, når den brandtestes i henhold til EN 13501.
Ekspansion
Husk, at akryl arbejder i forhold til temperaturen. Varmeudvidelsesfaktoren er 0,07mm/m. Det betyder at hvis temperaturen ændrer sig 20 grader, så ændrer pladen sit mål med (20 x 0,07) = 1,4 mm pr meter.
Særligt udsættes akrylplader for store temperaturudsving, når den anvendes udenfor. En kold februarmorgen kan være -20 grader, og en varm sommerdag i solen kan måske være 40 grader. Det giver et samlet spænd på 60 graders forskel.
Fødevarekontakt
Det er ok at bruge opal ekstruderet akryl direkte sammen med fødevarer, da ekstruderet akryl er godkendt til direkte fødevarekontakt i henhold til (EU) Regulation No 10/2011.
Beskyttelsesfolie
Pladen leveres med beskyttelsesfolie på begge sider.
Tolerance
Tykkelsestolerancen på ekstruderet akryl er +/- 10% for plader til til 2,9 mm tykkelse. For plader på 3mm og tykkere, er tykelsestolerancen +/- 5%.